Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme.
Piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft.

Hvis man planlægger at rejse med småbørn (dvs. under skolealderen) er det en god idé at tale med lægen herom, da disse småbørn er mere udsat for infektioner særligt ved rejse udenfor Europa. Rejse med børn i alderen 0-9 mdr udgør en særlig risiko. Det anbefales at små børn som minimum har fået 3 mdr og 5 mdr vaccination, før de medbringes til udlandet. Evt også MFR vaccination.

MFR vaccination kan gives fra 6 eller 9 måneders alder og tilrådes bl.a. i forbindelse med rejse. Spørg lægen, hvis du påtænker at rejse med et lille barn.

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.

 

Alder Vaccination
3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-12
5 mdr.1 difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-22
12 mdr.1 difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-32
15 mdr. MFR 1
4 år1 MFR 2
5 år1 difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år3 piger HPV 1, 2 og 3

Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde

Der er desuden børneundersøgelse uden vaccination ved alder 2 og 3 år.

 

1) Angiver samtidig børneundersøgelse
2) Pneumokokvaccine
3) Til børn som er ældre end 4 år pr. 1. april 2008. Ophører 2016